1.000 dage med krig i Sudan

Familier på flugt i Sudan har brug for vores hjælpo mere end nogensinde.

15 jan. 2026
Krisen i Sudan

I 1.000 dage har civile i Sudan levet med ufattelige lidelser. Det, der begyndte som en konflikt, er blevet til en af verdens mest alvorlige humanitære kriser. I dag betaler millioner af familier prisen for vold og ligegyldighed.

Siden april 2023 er millioner mennesker blevet tvunget på flugt - både internt i Sudan og over grænserne til de nabolandene. Hele lokalsamfund har mistet alt – hjem, skoler, hospitaler – mens over 40% af Sudans befolkning lever med akut sult. 

Forældre kæmper for at finde mad til deres børn. Familier bliver splittet. Og i overfyldte lejre mangler der rent vand, sundhedspleje og basal sikkerhed.

Dette er ikke bare en krise – det er en katastrofe. Og den bliver værre dag for dag.

Tusindvis af familier er på flugt i Sudan lige nu

3.531.000

Mennesker, der er flygtet til Sudans nabolande.

870.000

Flygtninge, der er vendt tilbage til Sydsudan efter de nye uroligheder i Sudan.

7.078.000

Mennesker er fordrevet fra deres hjem i Sudan, men som ikke er flygtet over en grænse til et naboland.

Derfor betyder din hjælp til Sudan alt

Hver dag arbejder vores teams og lokale partnere utrætteligt for at nå familier i de hårdest ramte områder. Med din støtte kan Dansk Flygtningehjælp levere:

  • Nødhjælp og rent vand til familier, der har mistet alt.
  • Trygge rum og psykosocial støtte til overlevende efter vold.
  • Beskyttelse af børn og kvinder, der er i fare.
  • Basal hygiejne og sanitet, der forebygger dødelige sygdomme

Men behovene vokser hurtigere end ressourcerne. Uden akut handling vil flere liv gå tabt, fortæller Paul Byars, Dansk Flygtningehjælps landechef i Sudan: 

“Jeg mødte familier, der havde overlevet måneders belejring og flygtet med ingenting – kun for at møde mere vold på deres rejse.”

”Civile bliver målrettet angrebet, og hjælpearbejdere risikerer livet for at levere nødhjælp. Overtrædelser af international lov fortsætter uden konsekvenser, mens verden ser væk.”

Globalt svigt af Sudan: Du kan gøre en forskel

Din donation kan give livsvigtig hjælp til familier, der ikke har andre muligheder. Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Charlotte Slente opfordrer til handling nu:

”1.000 dage med krig er et globalt svigt. I næsten tre år har verden set væk, mens civile i Sudan har været udsat for ufattelige rædsler – død, flugt og sult”

Hver krone tæller. Hver donation bringer håb.

Støt nu og lad os hjælpe med Sudans befolkning. Sammen redder vi liv og genskaber værdighed midt i en af verdens ellers værste kriser.

Støt nu

Gør en forskel

SKRIV UNDER: Familier skal have adgang til nødhjælp i Gaza

Læs mere
Læs mere om
Krig og konflikt Sudan
Støt nu