En måde at genskabe tilliden til samfundet
”Foruden at være livreddende er humanitær minerydning også en måde at give landet tilbage til befolkningen og genskabe tilliden til samfundet. Efter den langstrakte konflikt er der en udbredt mistænkelighed og frygt for miner og sprængstoffer i forskellige områder af landet.”
Det siger Yann Cornic, landedirektør for Dansk Flygtningehjælp i Colombia.
”For især den landlige befolkning er jorden ikke kun deres hjem, men også deres levebrød. Det at afhjælpe frygten for sprængstoffer og genskabe tilliden er helt essentielt. Så kan samfundene genaktiveres og begynde at skabe planer for socioøkonomisk udvikling.”
Da områderne i Nariño blev erklæret frie for mistanken om miner og andre sprængstoffer, blev det markeret med en ceremoni. Har var der blandt andet taler og en danseopvisning, og der blev holdt oplæg om faren ved miner og andre sprængstoffer.