Gaza: Khaled blev efterladt – men ikke glemt

I Gaza bliver mennesker som Khaled overset – men din støtte kan give håb og værdighed tilbage.

Khaled blev efterladt – men ikke glemt

I Gaza kæmper tusindvis af mennesker hver dag for at overleve under ekstreme forhold. Én af dem er Khaled, en 36-årig mand med et handicap. Siden oktober 2023 er han blevet tvunget på flugt ni gange.

Da hans hjem blev bombet, kunne han ikke flygte som de andre – han måtte kravle gennem ruinerne, indtil en nabo reddede ham.

Senere blev han efterladt af sin familie, som ikke længere kunne bære ham. Fremmede måtte trække ham i sikkerhed.

Khaled får hjælp i Gaza

Utætte telte, åbne kloakker og rotter i Gaza

Khaled bor i en teltlejr med sin familie, omgivet af åbne kloakker og rotter og deres telte er utætte. Han har brug for en kørestol, en ordentlig madras og basale hjælpemidler – men han er ikke alene.

Mennesker med handicap, ældre og kvinder uden netværk bliver ofte overset i nødhjælpen. De kan ikke stå i lange køer eller nå frem til de få steder, hvor der uddeles mad og medicin.

Fra håbløshed til håb i Gaza

Khaleds historie viser, hvordan mennesker med handicap ofte bliver overset i kriser – men også hvordan målrettet hjælp kan gøre en livsændrende forskel.

Gennem støtte fra Dansk Flygtningehjælp og vores partnere i Gaza fik Khaled en ny kørestol. Han fik også adgang til behandling og psykologisk støtte.

For første gang i månedsvis kunne Khaled selv komme på toilettet og sove uden smerter.

Men der er stadig mange som Khaled.

Din støtte hjælper os med at finde og hjælpe dem, der ellers bliver glemt.

Sammen kan vi give mennesker i Gaza en chance for at genvinde værdighed og håb – midt i en hverdag præget af krig og flugt.

Gør en forskel

Giv et bind til en kvinde på flugt

Læs mere

SKRIV UNDER: Familier skal have adgang til nødhjælp i Gaza

Læs mere
Læs mere om
Gaza
Støt nu