Hjælp familier med at overleve vinteren
Infrastrukturen er brudt sammen flere steder i Ukraine, og den brutale vinter er på sit højeste. Der er mangel på mad, vand, husly, varme, beskyttelse, vintertøj, tæpper og brændsel – alt det, som bare for et år siden var en selvfølge for ukrainske familier.
Vi arbejder for at sikre ordentlige forhold på herberger, i midlertidige boliger og centre for internt fordrevne. Derudover uddeler vi vinterpakker med basale fornødenheder, der holder kulden på afstand og hjælper familier gennem vinteren.