8 spørgsmål og svar om flygtninge: Få et overblik her

Ved du egentlig, hvad det vil sige sig at være flygtning? Og ved du, hvor mange der er på flugt, og hvorfor de rejser videre? Her kan du få svar på de hyppigst stillede spørgsmål om mennesker, der flygter og livet på flugt.

Flygtningelejr

1. Hvem er flygtning?

Flere og flere mennesker er på flugt rundt om i verden – herunder både flygtninge og internt fordrevne. Mange flygter også på grund af klimaforandringer og naturkatastrofer, men disse årsager er endnu ikke dækket af internationale konventioner. 

FN’s Flygtningekonvention definerer flygtninge som personer med en velbegrundet frygt for forfølgelse, som ikke kan vende hjem i sikkerhed.

Kort sagt er en flygtning altså et menneske, der er blevet tvunget til at forlade sit hjemland på grund af forfølgelse, krig eller alvorlige menneskerettighedskrænkelser. 

Dansk Flygtningehjælp er med hele vejen, når mennesker tvinges på flugt. Vi sørger for beskyttelse af mennesker, vejleder om juridiske rettigheder, sørger for ly, for nødhjælp og for, at de mennesker vi møder i vores arbejde, også får hjælp til at klare sig selv og til en dag – hvis det bliver muligt – at vende hjem igen.

2. Hvor mange flygtninge er der i verden?

De seneste tal fra FN fortæller, at der er over 120 millioner på flugt lige nu. Det går desværre den forkerte vej flere steder i verden, og antallet af fordrevne i verden er 3-doblet på bare 12 år.

Læs mere: Hvor mange flygtninge er der i verden? 

3. Hvor kommer flygtningene fra?

De mange millioner flygtninge og fordrevne kommer fra mange forskellige lande i hele verden og er på flugt af forskellige årsager. Men de fleste flygtninge kommer fra disse fem lande:

4. Hvorfor bliver flygtninge ikke i nabolandene?

Det gør de faktisk. Langt størstedelen af verdens flygtninge opholder sig i deres eget land eller i nabolandene – det, vi kalder nærområderne - og det er der, Dansk Flygtningehjælp har den største aktivitet. 

Ifølge UNHCR bor omkring 2 ud af 3 flygtninge i lande tæt på deres oprindelsesland – ofte steder, der har begrænsede ressourcer og derfor store humanitære udfordringer.

Derfor arbejder Dansk Flygtningehjælp i nærområderne for at sikre beskyttelse og nødhjælp, og for at finde varige løsninger. Det er for eksempel støtte til lokalsamfundene, så de har bedre mulighed for at integrere flygtninge. Eller – hvis det overhovedet er en mulighed - så hjælper vi folk med at vende hjem igen og opbygge en tilværelse, der hvor de kommer fra. 

Mange lande bidrager økonomisk til dette arbejde, og især vestlige lande spiller en vigtig rolle i finansieringen, men det er i lige så høj grad de midler, vi samler ind fra private danskere, der er med til at gøre en stor og uvurderlig hjælp.

Ifølge UNHCR bor omkring 2 ud af 3 flygtninge i lande tæt på deres oprindelsesland – ofte steder, der har begrænsede ressourcer og derfor store humanitære udfordringer.

Dansk Flygtningehjælp

5. Kan børn være flygtninge?

Ja, børn kan være flygtninge – og faktisk udgør børn og unge under 18 år omkring 40% af verdens flygtninge. Nogle flygter sammen med deres familie, mens andre ankommer alene som uledsagede mindreårige, hvilket gør dem særligt sårbare.

Undersøgelser tyder på, at op mod tre ud af fire børn alene på flugt bliver udsat for overgreb. Det kan være vold eller seksuelle overgreb. Det kan også være systematisk udnyttelse af kriminelle netværk, som tilbyder børnene mad og husly, hvis de udfører kriminalitet eller andet farligt arbejde for dem.

Dansk Flygtningehjælp hjælper de børn, der er alene på flugt med at komme i sikkerhed og giver dem bedst mulig beskyttelse. Det kan for eksempel være gennem vores såkaldt Child Friendly Spaces i flygtningelejre. Det er sikre steder, hvor børn kan søge hen, tegne eller lave andre aktiviteter, der hører barndommen til, og som ellers er blevet berøvet fra dem. Her har vi personale, der er trænet til at tage sig af sårbare børn. 

Vi giver også børnene adgang til telefoner og internet. Det hjælper dem med at få kontakt til forældre eller andet familie, de er kommet væk fra. 

Læs mere: Uledsagede flygtningebørn

Op mod tre ud af fire børn alene på flugt bliver udsat for overgreb.

Dansk Flygtningehjælp

6. Hvor mange flygtninge søger asyl i Europa?

Antallet af flygtninge, der søger asyl i Europa, varierer fra år til år og afhænger af globale konflikter og kriser. Selvom Europa modtager en betydelig andel af verdens asylansøgninger, er det stadig nabolandene til konfliktområder, der huser størstedelen af verdens flygtninge.

Hvor mange flygtninge, der er hvor i verden kan man læse mere om hos UNHCR

7. Er flygtninge kriminelle?

Nej, langt de fleste flygtninge begår ikke kriminalitet. Som med alle befolkningsgrupper verden over er kriminalitet mest udbredt blandt yngre mænd, og det gælder også blandt flygtninge og indvandrere. 

Kriminalitet hænger ofte sammen med faktorer som alder, uddannelse, beskæftigelse og socioøkonomisk baggrund – ikke med flygtningestatus i sig selv.

Statistikker viser, at der blandt unge mænd med ikke-vestlig baggrund er en højere andel, der dømmes for kriminalitet sammenlignet med mænd med vestlig baggrund eller dansk oprindelse. Men når der tages højde for alder og uddannelsesniveau, mindskes forskellen betydeligt.

Kriminaliteten blandt flygtninge og indvandrere er generelt faldende, og forskellen i kriminalitetsniveau mellem grupper er blevet mindre over tid. Blandt unge flygtninge med kort ophold i Danmark er andelen, der dømmes for kriminalitet, lav.

Nogle flygtninge vælger at vende tilbage til deres hjemland, når forholdene tillader det.

Dansk Flygtningehjælp

8. Rejser flygtninge hjem igen?

Ja, nogle flygtninge vælger at vende tilbage til deres hjemland, når forholdene tillader det. Det kaldes repatriering, og det sker frivilligt. 

Beslutningen om at vende hjem er ofte kompleks og afhænger af sikkerhed, jobmuligheder, bolig, familieforhold og børns fremtid. Jo længere man har boet i et nyt land, desto sværere kan det være at vende tilbage – både praktisk og følelsesmæssigt.

Danmark har en repatrieringslov, som giver økonomisk støtte til flygtninge, indvandrere og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der ønsker at bosætte sig varigt i deres hjemland. Ældre flygtninge kan få månedlig støtte i op til fem år – eller livsvarigt med lavere ydelse. 

Dansk Flygtningehjælp rådgiver om repatriering og hjælper med planlægning og kontakt til hjemlandet. De fleste, der repatrierer, vender tilbage til lande som Tyrkiet, Bosnien-Hercegovina, Iran, Vietnam og Irak.

Gør en forskel

Jordskælv:  Hjælp familier i Afghanistan

Læs mere

Giv et bind til en kvinde på flugt

Læs mere

SKRIV UNDER: Familier skal have adgang til nødhjælp i Gaza

Læs mere

Aktuelt om flygtninge

8 spørgsmål og svar om flygtninge: Få et overblik her

Læs mere

Masseevakuering i Gaza City: Efterlader 800.000 uden et sikkert sted at flygte til

Læs mere

Jordskælv i Afghanistan: Sådan hjælper vi

Læs mere

Missilangreb på område med minerydning: To medarbejdere dræbt i Ukraine

Læs mere

Efter eksplosion på skole: 9-årige Raeeds vej tilbage

Læs mere

Veninderne møder 'Den tid på måneden'

Læs mere

Ukrainske kvinder rydder op i minefelterne

Læs mere
Støt nu